Frygt ikke, tro kun

I 2012 lod geologen, maleren og billedhuggeren Per Kirkeby sig overtale til at male et natur-alterbillede, der lader livet vende ”lutret og lysende” tilbage (som Lisbeth Smedegaard-Andersen formulerer det i sin bog ”Huset med de mange boliger”, fra 2013).

Billedet er anbragt midt i en stor barokramme fra 1600-tallet i Gentofte kirke. Omgivet af forgyldte søjler, engle og muslingeskaller. Under billedet står der med guld på sort baggrund: ”Frygt ikke, tro kun” (Mk.5,36).

Samme indskrift finder vi på den sten, der ligger på Kastrup kirkegårds fællesgrav.

Det er også dette skriftord, der danner inspiration for Kirkebys altertavlebillede. En træstamme deler billedet i to dele. Stammen er fuld af liv, for barken har et mønster med mange forskellige farver, grønne, brune og rødlige gemt i alle sprækkerne. Træets krone ser vi ikke, ej heller mennesker, til gengæld rundt om stammen varme og livgivende smukke farver. Den himmelske blå farve, der i kristen kunst kendes fra Marias kappe, og den røde, som var apostlen Johannes farve.

Begge stod de ved Jesu kors Langfredag, da han døde. Det ved Kirkeby alt om. Han kender farvernes betydning i den klassiske kristne kunst. Så i stedet for at male Maria, Jesu moder og Johannes, Jesu elskede discipel ved korsets fod og Jesus selv på korset, maler Per Kirkeby det, vi alle kender: et træ, lys og mørke og alle farverne og skyggerne ind i mellem. Den smukke evighedens blå farve og kærlighedens og smertens røde farve. Bag ved det røde, er der næsten mørkt, men vi kan efterhånden se, at mørket trænges tilbage af et lys bag ved træets stamme.

Maria, moderen der sørger, og den unge ven Johannes, og Jesus selv på korset er alligevel med. Vi må give os tid. Tid til at se. Måske ser vi da, at det mørke og ”det ru og riflede”, lidelsen og smerten, er tilstede side om side med et håb om noget nyt og lysfyldt levende.

Per Kirkeby døde efter lang tids svær sygdom. Men han vedblev trods sin svækkelse at flytte sten fra graven i sin kunst i overført forstand, for at forstå både livet og døden. Han så en vej forude, mærkede en vejviser. Han så, at Guds tid er allerede her og nu, når lyset skinner i mørket.

Måtte også vi se ”håbets vej live op/ se asketræets grene sætte knop/ høre evighedens sange klinge, mærke Kristus lever, mørket lyser op”.

Glædelig påske

Anna Birgit Thyssen